Foto: Kristianne Marøy

Avhandling: Karen Marie Leth-Nissen «Churching alone». Om den danske folkekirke på organisasjons-, individ- og samfunnsnivå.

Churching Alone. A Study of the Danish Folk Church at Organisational, Individual, and Societal Levels av Karen Marie Leth-Nissen, PhD-dissertation, Systematic Theology Section, Faculty of Theology, University of Copenhagen, 2018.

Danske folkekirkemedlemmer «kirker alene». Å være medlem av folkekirken er i større grad et valg enn en forpliktelse. Den danske folkekirke har markedstilpasset seg, og klarer derfor å holde på medlemmene. Dette er noen av funnene i en helt fersk PhD-avhandling ved Københavns universitet av Karen Marie Leth-Nissen. Disputasen fant sted 9. mai. Forfatteren har bakgrunn som menighetsprest i den danske Folkekirken, og er nytilsatt teologisk konsulent i Lolland-Falster stift.

Avhandlingen kaster lys over hvordan danskenes bruk av folkekirken endrer seg ved hjelp av empiriske undersøkelser. Fokus er særlig på overgangsritualene. Folkekirken har tilpasset seg medlemmene ved en rekke nye aktiviteter. Men kirken står i fare for å ikke klare å ta vare på de som ikke er så ressurssterke.

Sentralt i arbeidet står empiriske undersøkelser av foreldres valg av barnedåp for sine barn, og av prosterollen i Folkekirken.

Denne avhandlingen er et godt eksempel på empirisk praktisk teologi med stor relevans for praktisk kirkeliv. Selv om materialet er dansk, vil det være mye som er kjent også i norsk sammenheng.

Leth-Nissen har vært tilknyttet forskningsprosjektet «What Money Can’t Buy» ved Købehavns Universitet.

Forfatterens resumé av avhandlingen

Min afhandling afdækker hvordan brugen af den danske folkekirke, med særligt fokus på overgangsritualerne, ændrer sig. Mine teoretiske perspektiver kommer fra forskningsområderne religionssociologi, statsvidenskab, jura og systematisk teologi som jeg anvender på min empiri, som er både kvalitativ og kvantitativ.

Gennem de empiriske studier udvikler jeg et nyt begreb inden for studiet af folkekirken; churching alone – ”at kirke alene”. At ”kirke alene” er forbundet med tilvalg eller forbrug, ikke med forpligtelse. Med afsæt i det empiriske materiale beskriver jeg således en kvalitativt ny måde at forholde sig til folkekirken på, som kan spores både på individ- og på organisationsniveau i folkekirken.

Til brug for undersøgelserne gennemførte jeg ti interviews med provster i folkekirken og inkluderede desuden kildemateriale og kvantitative data for testning af hypoteserne. Jeg genanalyserede ti interviews fra «dåbsundersøgelsen» (Leth-Nissen og Trolle 2015) ved hjælp af en life history tilgang formuleret af sociologerne Ivor F. Goodson og Scherto R. Gill (2011a; 2011b). Resultaterne blev suppleret med analyser af data fra undersøgelsen YouGov «Dåb» 2014 og undersøgelsen YouGov «Social kapital» 2016. Desuden har jeg udført statistiske tests på datasættet YouGov «Social capital» 2016.

På individniveau beskriver mit begreb om churching alone, at der er et begyndende skifte på vej fra ”forpligtelse til forbrug” (from obligation to choice), som formuleret af religionssociolog Grace Davie (2013a; 2006; 1994).
Jeg afprøvede desuden en tese om at der var et begyndende skifte fra «langsigtet til korttidsforbrug» (from long-term to short-term consumption) af folkekirken. Her anvendte jeg teolog og religionssociolog Per Petterssons arbejde (2013; 2000). Min analyse viste, at der er både langsigtet og kortsigtet forbrug til stede i brugen af folkekirken, men ikke at der sker et skifte.

Gennem analyser af folkekirkens organisation, påviste jeg, at der samtidig er sket et skifte mod et managementfokus på det organisatoriske niveau. Ved hjælp af teorier fra religionssociologerne Francois Gauthier, Linda Woodhead og Tuomas Martikainen (Gauthier et al. 2013), teolog Jens Schlamelcher (2013b), og teolog og religionssociolog Ulla Schmidt (2016) analyserede jeg folkekirkens organisatoriske niveau, fra stat til ministerium, og fra ministerium og provsteniveau.

Jeg brugte økonom Christopher Hoods (1991) begreb om New Public Management som indikator på det ændrede managementfokus. Desuden brugte jeg Petterssons begreb om folkekirken som tjenesteudbyder. Hans begreber anvendte jeg til at indfange ændringer mod en større åbenhed over for individualisering af folkekirkens brugere, som jeg så som en stigning i udbuddet af målgruppeorienterede aktiviteter i folkekirken (Pettersson 2000). Jeg argumenter for, at tendensen mod et managementfokus understøtter de forandringer, der er forbundet med churching alone.

For at diskutere hvordan ændringerne påvirker det danske samfund, inddrog jeg teori om social kapital fra politolog Robert D. Putnam (2000). Jeg udvidede hans begreber ved at tilføje sociolog James Colemans begreb om sociale strukturer, som beskrevet af politolog Corwin E. Smidt (Coleman 1988 i Smidt 2003). Derudover inkluderede jeg sociologerne Dietlind Stolle og Bo Rothsteins begreb om institutionelle strukturer (Stolle 2003 i Lüchau 2013, Rothstein og Stolle 2008). Jeg påviste, at brug af folkekirken er forbundet med at opbygge social kapital, i betydningen ”afgrænsende” (bonding) mere end ”brobyggende (bridging) social kapital.

Jeg har således i min afhandling arbejdet praktisk-teologisk ved hjælp af metoder fra primært religionssociologien. I min metodologiske tilgang har jeg kombineret brug af online surveys med interviews og feltarbejde, herunder dokumentkilder og statistiske data; jeg brugte dermed både kvantitative og kvalitative tilgange. I min forskning har jeg arbejdet i forskellige modi af deltagelse (participation) og distancering (distantiation) i gennemførelsen af både kvantitative og kvalitative undersøgelser. Min forskningsstrategi lægger sig op af den tilgang, der anvendes inden for forskningsområdet ”empirisk informeret praktisk teologi”. Idet jeg har tilstræbt en diversificeret forskningsstrategi, hævder jeg ikke at præsentere en universel viden om folkekirken og dens kontekst gennem denne undersøgelse; mit mål er i stedet særegenhed (particularity) og mangfoldighed (diversity) som fremstillet af filosof Lorraine Code (2013).