Møt presten som var konsulent på «Herrens veier»
I anledning andre sesong av den danske serien «Herrens veier» har vi fått låne et intervju som Den danske Præsteforening gjorde med presten som har vært konsulent på serien.
Dramaserien ser du i NRK-nett-tv eller på NRK1 fra søndag 28.april kl 23.20.
Det skulle være en præst, som kan sit arbejde
Søren Hermansen er præst i Sorgenfri nord for København. De sidste 3½ år, har han også været konsulent på DR dramaserien ”Herrens Veje”. En serie om en præst og hans familie.
Vi møder ham for at høre, om arbejdet med Herrens Veje.
Præster i litteraturen, film og teater portrætteres, som Søren Hermansen ser det, ofte som onde eller fjollede. Derfor var det vigtigt for ham, at præsten Johannes Krogh i tv-serien Herrens Veje ikke blev et stereotypt billede af en præst. Det skulle være en præst, som kan sit arbejde. Et billede, som viser præsten i alle sine afskygninger – i arbejdet, men også menneskeligt og privat.
I Søren Hermansens overvejelser om portrætteringen af præsten Johannes Krogh og hans familie var også, at nogle danskere har et begrænset kendskab til kirken og kristendommen og til, hvad en præst egentligt laver. Endelig var det afgørende, at kristendommen ikke skulle præsenteres på en skæv måde. De tekniske og praktiske detajler med præstekjole, liturgi, gudstjeneste osv. skulle selvfølgelig også være på plads og korrekte.
– Det er stort ansvar, når hele Danmarks befolkning søndag kl. 20 får en præst ind i stuen. Det var vigtigt for mig, at de tekniske detaljer var i orden. Men især var det afgørende at vise, at præster er dygtige og har noget på hjertet. Johannes griber folk, når han prædiker. Johannes kan have følsomme samtaler, men han er også en barsk person. Der er mange, der siger, at han er for meget, men sådan er vi mennesker. Vi er for meget.
Søren Hermansen understreger, at det er en dramaserie. Det er ikke reportage om folkekirken.
Serien skaber billeder, som viser gudsnærværet
Adam Price (forfatteren bag serien) fik idéen til Herrens Veje under produktionen af Borgen. En tv-serie om politik. Price blev, fortæller Søren Hermansen, efter den rundtur i det politiske liv, optaget af det dybere i menneskelivet. Troen handler om det dybt menneskeligt. Derfor var det naturligt at lave en serie om en præst og hans familie. Folkekirken var en naturlig ramme om en sådan serie.
Under samtalen kommer vi ind på, at der i serien er mange konkrete eksempler på noget guddommeligt og mystisk. Vi ser for eksempel Djævelen konkret til personalefesten langfredag. Vi hører et Fadervor sætter skub i vandglas både i Danmark og Irak. Vi ser konkret opstandelse, da sønnen August dør, men alligevel går i kornmarken og ser sig selv ligge død på vejen osv.
Søren Hermansen fremhæver, at Herrens Veje ikke forklarer. Den psykologiserer heller ikke. Serien holder sig til at skildre og skabe billeder, som viser gudsnærværet. Det er så op til seeren at forholde sig til det, de ser.
En levende proces
Den demokratiske proces i forbindelse med optagelserne, optager Søren Hermansen.
– Der er ingen beskrivelse af, hvad der sker i scenerne. Der er kun replikker og nogle stikord om, at personen nikker eller rejser sig. Skuespillerne har haft en enorm indflydelse på processen. Det skulle være levende. Jeg har gået med Lars Mikkelsen i flere timer og gennemgået prædikerne, som han selv har skrevet videre på. Lars har siddet med, når jeg har haft sjælesørgeriske samtaler. Morten Hee, der spiller sønnen August, har været med, når jeg havde konfirmander.
På den måde har holdet og skuespillerne været tæt inde på præstelivet. De store spørgsmål er blevet drøftet og vendt. Søren Hermansen har nærmest løbende holdt bibelskole i forfatterrummet, hvor han har fortalt bibelhistorier, redegjort for de forskellige teologiske retninger i folkekirken, gennemgået salmer og svaret på spørgsmål om ”hvad betyder det”.
Hele processen har været en enestående oplevelse. Det er der ingen tvivl om, men samarbejdet med forfatterholdet har været en helt særlig oplevelse. Søren Hermansen fremhæver flere gange i samtalen den klare præmis, som holdet arbejdede ud fra: At serien ikke skulle være kristendom fjendsk – men turde tage fat om troen. Instruktør Kasper Munk bliver også fremhævet for sin helt enestående tilgang til manuskriptet og hans evne til at skabe billeder.
Hvad så nu?
Vi kommer lidt ind på næste sæson, og hvad der mon sker. Finder Johannes og Elisabeth sammen? Og hvad med sønnen Christian, men Søren Hermansen siger med et glimt i øjet, at det kan han ikke huske. Men han håber, at serien vil danne baggrund for diskussioner rundt omkring i sognegårdene. Det er oplagt, at der udarbejdes undervisningsmateriale og oplæg til diskussioner.